Det specielle ved asketræ er dets elasticitet. Værdifulde sportsredskaber, musikinstrumenter og skæfter til værktøj bliver derfor lavet af asketræ.
Dens bøjelighed og holdbarhed benyttede man sig selvfølgelig allerede af i gamle dage. Asketræ var et vigtigt materiale til våbenfremstilling, først og fremmest til tilvirkning af buer og spyd.
Det sikkert mest berømte askespyd kan man læse om i et græsk sagn: Kentauren Chiron fældede et helligt asketræ på bjerget Pelion og snittede et spyd deraf.
Med dette spyd dræbte Archilles Hektor i kampen om Troja. Men også de mindre dræbende pile, nemlig dem guden Amor skyder med, var ifølge sagnet lavet af asketræ.
Den græske digter Hesiod beretter allerede 700 år før Kristi om, hvordan Zeus skabte menneskene af asketræ og i Nordamerika findes en indianerstamme, som tror, at verdens skaber skød en pil i et asketræ og deraf opstod en mand og en kvinde, de første mennesker.
Som mange andre planter tilskriver man også asken en helbredende virkning: Allerede 400 år før Kristus brugte den græske læge Hippokrates bladene og frugterne imod gigt. Tilsat brændenælde- og pileblade kan vi få blandingen som te endnu i dag på apoteket.
I det 18. århundrede fandt nogle smarte engelske forretningsfolk frem til endnu en indbringende opskrift: askeblade blev sammen med fåremøg kogt i en kobberkedel, stampet, tørret og derefter solgt som te, til ærgrelse for det etablerede teimportfirma. Historien melder ingenting om smagen af denne blanding.
Der er meget mere at finde i gamle historier om asketræ og asketræet, men det mest betagende er at finde i det nordiske sagn nemlig fortællingen om asken Ygdrasil:
“Midt i Asgård står asken Ygdrasil, verdens største træ; det er så stort, at stammen når fra himmel til jord og grenene breder sig ud over den hele himmel, ja højere op endda!
Det har tre rødder, som når til hver sin verden og ender i hver sin kilde eller brønd; den ene rod strækker sig til Niflheim og den kolde kilde Hvergelmer, den anden ender i Jotunheim, der hvor Mimer vogter visdommens brønd, mens den tredje går ind under selve Asgård til Urds brønd, hvor aserne samles hver dag for at holde ting.
Sådan er livstræet forankret i tre verdener, og således skal det stå, indtil alting forgår!”
(Nordiske Gude- og Heltesagn af Niels Saxtorph)